|
Ordet sinfonietta betyder lille symfoni. Århus Sinfonietta består af et af hvert af orkesterinstrumenterne - en fløjte, en obo, en klarinet og så videre. Ensemblet er altså sammensat af seksten solister og en dirigent. Netop denne blanding af det tætte, kammermusikalske sammenspil og den enkelte musikers store solistiske ansvar gør en sinfonietta til et af de mest udfordrende og inspirerende ensembler at spille.
Sinfoniettaen er en ny opfindelse. |
|
Ensemblet opstod i England i 70´erne; Århus Sinfonietta har været til siden 1990. Derfor er vores repertoire fortrinsvis fra nutiden. Alligevel spiller vi værker fra fortiden sammen med musik fra i dag. Vi vil gerne blande kortene og sætte komponister fra forskellige tider, lande og genrer overfor hinanden, så nye sammenhænge kan opstå. Århus Sinfonietta er et ensemble for ny musik. For ny og gammel musik, for original musik fra alle tider.
|
|